Vi kender fra computerspils verden begrebet “levels” – at man tilegner sig viden, erfaringer, kompetencer og færdigheder på et givent niveau (level) og først, når man har HELT styr på sit level, går man videre til næste level, som åbner for nye muligheder og nye udfordringer. Denne tankegang er et af kardinalpunkterne i vores dynamiske skole- og læringstænkning, og også en af grundene til, at man hos os kan få lov at blive i en gruppe/klasse, indtil tingene er sikkert indlært og man kan fortsætte til næste gruppe:

Som pædagogisk redskab er karaktergivning ikke optimalt, når det handler om at inspirere og stimulere elever til at udvikle sig. Det bliver lynhurtigt til, at en lav karakter betyder ”jeg er dårlig til” og en god karakter betyder ”Jeg er god til”, i stedet for at rette fokus på, hvor i et læringsforløb, man er, og der ud fra vurdere, hvor meget der skal trænes på det givne område. På Hammer Frie Privatskole har vi derfor valgt et anderledes redskab til den løbende evaluering af elevens faglige udvikling og dermed også til lærernes tilrettelæggelse af undervisningens niveau omkring den enkelte elev.

Hvor karakterer angiver den enkelte elevs faglige kunnen i forhold til kollektivt definerede faglige mål for et givet fag eller et givent produkt, fortæller vores ”levels” hvilket undervisningsniveau, den enkelte elev følger, altså på hvilket niveau, lærerne tilrettelægger undervisningens indhold, krav, materialer, udfordinger osv.  Det er stor forskel på disse to måder at anskue elevens udbytte af undervisningen – og for den pædagogiske effekt af anskuelsen – , for hvor den ene er statisk og rettet mod en given elevpræstation (produktet), er den anden dynamisk og handler ikke om elevens præstation, men om det undervisningsniveau, eleven følger i en given periode (processen). Disse levels angives af gruppelæreren to gange om året (op til sommerferien og op til juleferien) i et ”statusskema” og sendes hjem til elev og forældre til orientering. For den yngre del af skolen er statusskemaet enkelt og angiver blot fag og level, mens det for den ældre del af skolen er lidt mere uddybet og medtager fx afleveringer, fremlæggelser osv i den samlede vurdering. Hvis man som forældre har brug for at følge op på disse skrivelser med sit barn, vil vi klart opfordre til, at man snakker ud fra status-skemaets første spalter, altså ud fra ”Fag og discipliner” og ”Resultater og vurderinger”, for det er HER, man kan aflæse, hvilke præstationer/afleveringer/opgaver/ udfordringer, der ligger til grund for lærerens samlede vurdering, og i anden spalte OM eleven har afleveret/præsteret. I tredje spalte fremgår det, hvor i det faglige forløb, elevens præstation så ligger; hvor i det samlede forløb, eleven arbejder. Det er altså i de første spalter, man som forælder kan komme på banen og rose/spørge ind/rette konstruktiv kritik til sit barn, fordi det er HER, elevens aktive indsats, skoleindstilling og præstationslyst kan aflæses (og her forældreopgaven ligger, hvis man ønsker at påvirke sit barns skolegang) – ikke i sidste spaltes ”levels”, fordi det som sagt er her, undervisningsniveau’et anføres, dvs faktisk en besked fra og til læreren til forberedelsesbrug. Det handler altså ikke om, hvorvidt man er god eller dårlig til et fag eller en disciplin, det handler om, hvor meget man har gjort ved det, om indsatsen, om udviklingen, og om hvilket undervisningsniveau, man arbejder på.

Vi forstår til fulde behovet for at sammenligne vores levels med den kendte skoleverden, som mange af vores elever (og forældrene selv) kommer fra: Hvad kan eleven i forhold til samme alderstrin/klassetrin i Folkeskolen? For svar, se venligst herunder skemaet ”Levels og fag”, som skal aflæses således: Find først faget/disciplinen ude til højre. Find så det angivne level på elevens resultatskema. Aflæs nu hvor de to felter mødes, dét klassetrin i Folkeskolen, som vores level matcher i det givne fag. ”6” betyder 6.klassetrin, ”6.1” betyder ”i starten af 6.klassetrin”, ”6.3” betyder i tredje og sidste del af 6.klassetrin osv. Vi har sat 9 levels  i alle vores fag. ”Level ny” er, når man er absolut nybegynder i faget og er startet helt fra scratch, ”Level 1” når man har fået fat i faget, ”level 5” når man er halvvejs i forhold til slutmålene for faget, ”level  9” når man arbejder på fagets allerhøjeste grundskole-trin og har nået eller er lige ved at nå slutmålene, som de er formuleret i Ministeriets Fælles Mål.  Nogle af vores fag kører kun 3 år i Folkeskolen, så der er vores 9 levels delt ud på 3 år. Andre af vores fag/discipliner, fx håndskrivning eller retorik, vurderer man slet ikke i Folkeskolen, derfor blot en streg på sammenligningsskemaet. Håndværk&Design udgår i Folkeskolen som obligatorisk fag efter 7.klassetrin, men kan sagtens praktiseres hos os, derfor streger i skemaet efter 7.klassetrin – og så fremdeles.

Det skal siges, at vores ”levels og fag”-skema er til stadig finpudsning, og at lærerne har metodefrihed til at vælge den statusskemaform, der passer bedst til netop deres gruppe, hvorfor statusskemaer i forskellige grupper kan tage sig vidt forskellige ud, dog altid med samme grundforudsætning og udgangspunkt.

Får vores børn så ikke karakterer i de ældste klasser, spørger nogle? Jo, det gør de, men først på 9.årgang.

Levels og fag

Fag Ny Level 1 Level 2 Level 3 Level 4 Level 5 Level 6 Level 7 Level 8 Level 9
Dansk skr. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Dansk mdt. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Dansk retskr. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Dansk retorik
Dansk skrivn. 0 1 2 3
Dansk layout 3.1 3.2 4.1 4.2 5.1 5.2 6 7 8 9
Dansk læsn. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Mat. problem 4,1 4,2 5 6 7,1 7,2 8,1 8,2 9,1 9,2
Mat. færdigh. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Mat. mdt. 4,1 4,2 5 6 7,1 7,2 8,1 8,2 9,1 9,2
Engelsk mdt. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 9+
Engelsk skr. 2 3 4 5 6 7 8,1 8,2 9,1 9,2
Tysk mdt. 5.1 5.2 6.1 6.2 7.1 7.2 8.1 8.2 9.1 9.2
Tysk skr. 5.1 5.2 6.1 6.2 7.1 7.2 8.1 8.2 9.1 9.2
Fransk mdt. 5.1 5.2 6.1 6.2 7.1 7.2 8.1 8.2 9.1 9.2
Fransk skr. 5.1 5.2 6.1 6.2 7.1 7.2 8.1 8.2 9.1 9.2
N/T – teori 1 2 3,1 3,2 4,1 4,2 5,1 5,2 6,1 6,2
N/T – praksis 1 2 3,1 3,2 4,1 4,2 5,1 5,2 6,1 6,1
Religion 1 2 3 4 5 6 7 8 9.1 9.2
Historie 3.1 3.2 4 5 6 7 8,1 8,2 9,1 9,2
Samfundsfag 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5
Geografi 7.1 7.2 7.3 8.1 8.2 8.3 8.4 9.1 9.2 9.3
Biologi 7.1 7.2 7.3 8.1 8.2 8.3 8.4 9.1 9.2 9.3
Fysik/kemi 7.1 7.2 7.3 8.1 8.2 8.3 8.4 9.1 9.2 9.3
Hånd&design 4.1 4.2 5.1 5.2 6 7
Musik 1.1 1.2 2 3 4 5 6
Billedkunst 1.1 1.2 2.1 2.2 3 4 5
Krop & hop 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
IT/billedbeh. 3,1 3,2 4,1 4,2 5,1 5,1 6 7 8 9